50.713 mennesker flygtede til Europa i 2016 via Grækenland og Italien. Langt de fleste flygtede over Middelhavet fra Libyen.
Rashid er migrant. Han bor ulovligt i Danmark, hvor han derfor lever et hemmeligt liv.

Hvert år kommer der hundredtusinder af mennesker til Europa. De kommer fra fjerne lande og drømmer om job og et bedre liv.

Drømmen om Europa

1. Hvorfor kommer migranterne* til Europa?
Mennesker vil altid forsøge at forbedre deres liv. Det kan de f.eks. gøre ved at forsøge at finde et arbejde i et rigere land.

2. Hvordan er det at leve som migrant?
Det er svært. De er nødt til at finde sig i dårlig løn og dårlige arbejdsvilkår. Det er de nødt til, fordi de ikke har lov til at være i Europa. De bliver derfor presset til det.

3. Hvilken slags job har migranterne i Danmark?
Det er dem, du ikke ser. Det vil sige, at i restauranten er det ikke tjeneren, men opvaskeren. På hotellet er det ikke receptionisten men stuepigen. Det er heller ikke postbuddet, men buddet, der deler reklamer ud om natten.

4. Hvorfor finder migranter sig i at blive udnyttet?
Ofte har migranten lovet at sende penge hjem. Derfor kan man ikke tage tilbage.

Dette er redigeret uddrag af et interview med Shahamak Rezaei Roskilde Universitetscenter.

*Migrant eller flygtning?

Hvad er det nu, forskellen er?
En flygtning er en person, som flygter fra krig fx i Eritrea eller Syrien. En migrant er en person, der flygter fra f.eks. fattigdom.