26. oktober 2023

Sådan sejlede bevæbnede spioner på hemmelig mission i Danmark

Ved hjælp af offentligt tilgængelige data kan Danwatch nu fremlægge detaljer om det russiske spionskib Evgeny Gorigledzhans mystiske færd gennem Danmark i midten af oktober.

Her ses Evgeny Gorigledzhans rute fra Østersøen til Nordsøen baseret på skibets AIS-data (orange). Undervejs gjorde det et stop i Femern Bælt, hvor det i over et døgn foretog en række mystiske manøvrer. Foto og data: HiFleet. Illustration: MG.
Ved du noget om spionskibets færd, så hører vi meget gerne fra dig. Skriv til danwatch@protonmail.com eller klik på knappen her.
Del din viden

Officielt er det russiske skib Evgeny Gorigledzhan et forskningsskib.

I virkeligheden er det et topmoderne militært efterretningsskib tilhørende en af Ruslands mest hemmelige og offensive militære undervandsenheder. Et skib med tunge kapaciteter til at kortlægge, undersøge og i yderste konsekvens sabotere vigtig infrastruktur på havbunden.

Af netop den grund vækker det opsigt, at spionskibet på sin jomfrutur tilsyneladende har sejlet direkte fra sit værft i Kaliningrad og til det dansk-tyske farvand Femern Bælt.

Offentligt tilgængelige AIS-data – altså positionssignaler udsendt fra skibet selv – afslører nemlig, at Evgeny Gorigledzhan har foretaget en række usædvanlige manøvrer over et lille stykke havbund nær den kommende Femern-forbindelse. Tilsyneladende ganske ubemærket i mange timer, inden der dukker et lille tysk kystvagt-fartøj op for at holde øje.

Her ses de to havvindmølleparker Rødsand I og II samt en grov skitse over de fire internetkabler, der går mellem Danmark og Tyskland i området. Skibets rute markeret med orange. De hvide stiplede linjer repræsenterer færgeruter. Kilder: HiFleet, OpenInfrastructureMap og SubmarineCableMap. Illustration: MG

Hvad Evgeny Gorigledzhan specifikt har foretaget sig nær Femern er fortsat uvist. Men sejladsen virker bestemt mistænkelig, mener orlogskaptajn og militær analytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, Jens Wenzel Kristoffersen.

“Jeg kan kun sige, at skibet jo ikke bare har været i transit. Det er heller ikke normalt, at et skib af denne kategori ligger og sejler frem og tilbage på stort set samme modsatrettede kurser gennem længere tid, med mindre der er tale om en afledningsmanøvre og for at tiltrække sig myndighedernes opmærksomhed”.

”Det kan jo undre, at de har deres AIS-sender tændt, mens de ligger og roder rundt dernede. Men det kan handle om at se, hvordan vi reagerer på sådan noget. Ligesom russerne også gør det i luftrummet, hvor deres jægerfly krydser ind i dansk luftrum for at teste vores beredskab”, siger han.

Spionskibet gjorde ophold ikke langt fra der, hvor man er ved at bygge Femern-forbindelsen. Der ligger desuden flere undersøiske data- og strømkabler i nærheden. Ifølge offentligt tilgængelige optegnelser ligger der blandt andet i området fire internetkabler mellem Danmark og Tyskland, ligesom der nær den danske kyst ligger to havvindmølleparker.

Men ifølge AIS-optegnelserne befandt skibet sig ikke umiddelbart over nogle af de kabler, da det i over et døgn sejlede frem og tilbage over det samme lille område.

Et søkort over farvandet, hvor det russiske spionskib Evgeny Gorigledzhan foretog en række oversejlinger over det samme sted i løbet af et døgn (orange). Ude til venstre ses Femern-halvøen, hvorfra motorvejsforbindelsen til Danmark er ved at blive bygget. De gule cirkler foroven midtfor angiver havvindmølleparkerne, og den gule halvø øverst til højre er Gedser, hvorfra der går undervandskabler til Rostock på den tyske side. Foto og data: HiFleet

Bevæbnede soldater ombord

Efter at Evgeny Gorigledzhan tidligt om morgenen d. 16. oktober havde forladt Femern Bælt, passerede det op ad formiddagen Storebæltsbroen. Her fangede en række skibsinteresserede amatørfotografer fartøjet idet det sejlede forbi.

Danwatch og Ekstra Bladet er også kommet i besiddelse af en række fotografier fra en anden fotograf, som i denne sammenhæng ønsker at være anonym.

Billederne er også taget i nærheden af Storebæltsbroen, og her ser man tydeligt, at der blandt skibets besætning er bevæbnede soldater i fuld uniform.

Det er ikke usædvanligt, at russiske militærfartøjer sejler med bevæbnede vagter gennem dansk farvand. Danmarks Radio har blandt andet i dokumentarserien “Skyggekrigen” dokumenteret, at det også var tilfældet på forskningsskibet Admiral Vladimirsky.

Alligevel understreger billederne, at Evgeny Gorigledzhan ikke er et almindeligt civilt fartøj.

Uden opsyn i 8 timer

Ifølge AIS-data, som brugeren @auonsson har analyseret og delt på X, kan man se et tysk kystvagtskib “Neustadt” stille og roligt sejle mod Evgeny Gorigledzhan i farvandet omkring Femern.

Men tyskerne når først frem, efter det russiske forskningsskib har foretaget sine mystiske manøvrer i 8 timer.

At danskerne tilsyneladende ikke er til at få øje på i så lang tid – i hvert fald ifølge den offentligt tilgængelige positionsdata – vækker stor undren hos militæranalytikeren Jens Wenzel Kristoffersen.

”Det virker meget, meget underligt, at vi tilsyneladende ikke følger bedre med i, hvad der foregår”, siger han.

“Ud fra AIS-dataene ser det ud til, at der går helt op til otte timer, før et lille tysk kystvagtskib når frem. Otte timer midt om natten, hvor det her fartøj ligger og sejler frem og tilbage og laver et eller andet. Og der skal man jo huske, at det her er ikke hvem-som-helst. GUGI kender man jo til. Det her er topprofessionelle mennesker”, siger han.

”Enhver som sidder i et kommandocenter og følger skibstrafikken burde jo undre sig her. Det er jo ikke en civil færge, det er en specialenhed! Det burde straks have fået de kraftigste alarmklokker til at bimle”.

Først 18 timer efter, at det russiske spionskib indledte sine manøvrer ved Femern, og et stykke tid efter skibet havde passeret Storebælt, udsejlede et lille dansk patruljeskib fra Frederikshavn og fulgte russerne i tre timer, inden patruljen vendte hjem igen. I alle tre timer havde Evgeny Gorigledzhan slukket for sin AIS-sender – det eneste tidsinterval i de godt 62 timer, skibet befandt sig i Danmarks indre farvande.

Så snart, Evgeny Gorigledzhan nåede ud af Skagerrak og sejlede ind i Nordsøen, blev AIS-senderen atter slukket. Det sidste ping, som skibet udsendte, angav en retning sydpå langs Danmarks vestkyst.

Efterfølgende har det hollandske medie Pointer sandsynliggjort, at den hollandske flåde har sendt et patruljeskib efter et ukendt skib med AIS-senderen slukket nær Holland. Angiveligt befandt det mørklagte skib sig i nærheden af vindmøllefarmen East Anglia 1 og gasrøret Interconnector, som forbinder Storbritannien med det europæiske fastland.

En talsmand for Hollands forsvarsministerium bekræfter over for Danwatch og Ekstra Bladet, at de har spottet Evgeny Gorigledzhan nær Holland:

“Vi har været opmærksomme på dette russiske fartøj i Nordsøen og farvandet mellem Holland og Storbritannien. Vi har monitoreret sagen grundigt, men på grund af operationelle hensyn vil vi ikke give flere detaljer for nu”.

Også Storbrittanien skulle have sendt et Boeing P-8 patruljefly ned til samme område, hvor det fløj i zigzag-bevægelser over et lille område. Efterfølgende er flere større britiske krigsskibe spottet i samme område. En talsmand for Royal Navy afviser at kommentere på specifikke operationer, men oplyser til Danwatch:

“Vi monitorerer rutinemæssigt aktivitet i Storbritanniens farvande og dets Eksklusive Økonomiske Zone (EEZ, red.) og fastholder en tilstedeværelse for at modstå og afskrække potentielle trusler”.

Danwatch har spurgt Forsvarskommandoen i Danmark, hvorfor det russiske spionskib tilsyneladende kunne foretage sin usædvanlige sejlads uden opsyn i så lang tid, men Forsvarskommandoen oplyser, at de ikke kan komme med et svar i denne uge.

Vi har ligeledes rakt ud til Forsvarets Vessel Traffic Service (VTS) ved Femern Bælt, Tysklands kystvagt ved Slesvig-Holsten, Tysklands flåde samt den russiske ambassade i Danmark, men ingen af dem har besvaret vores henvendelser ved deadline.

Ved du noget om spionskibets færd, så hører vi meget gerne fra dig. Skriv til danwatch@protonmail.com eller klik på knappen her.
Del din viden
Flere artikler fra serien: 
Flere artikler fra undersøgelsen:
crosschevron-leftchevron-right