Ikke siden Anden Verdenskrig har der været så mange væbnede konflikter rundt omkring i verden som lige nu, vurderer FN.
Det afspejler sig også i den massive mediedækning, der har været af krige og konflikter de seneste år. Informationerne flyver af sted, og det kan være ekstremt svært at navigere i, hvad der er sandhed og hvad der er der er propaganda.
Derfor lancerer Danwatch nu nyhedsbrevet ‘KRIG & KONFLIKT”, hvor vores erfarne journalister inden for området løbende vil holde øje med de vigtigste udviklinger og komme med analyser af aktuelle konflikter. I denne omgang kan du læse Charlotte Aagaards analyse af konflikten i Gaza og presset på den danske regering
Vi håber, du vil læse med. Og til nye læsere: Stort velkommen.
Stadig flere lande suspenderer eksporten af militært udstyr til Israel. Men herhjemme står regeringen fast. Der er ingen grund til at indføre en våbenembargo mod Israel. Det slog udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) for nylig fast på et samråd i Folketinget.
Samrådet, der fandt sted den 22. maj 2024, var et af de mest velbesøgte i nyere tid med deltagere fra hele tre folketingsudvalg, var indkaldt for at få udenrigsministeren til at svare på, hvorfor Danmark bliver ved med at tillade eksport af dele til F-35 kampfly og andet militært udstyr til Israel.
Anledningen var USA’s beslutning for nylig om at suspendere eksporten af megabomber til Israel for at presse Netanyahus regering til at stoppe en planlagt offensiv mod byen Rafah i det sydlige Gaza, hvor mere end 1,2 millioner mennesker har søgt tilflugt.
Det lykkedes ikke at stoppe offensiven, der de seneste dage har kostet hundredevis af palæstinensere livet, heriblandt mange civile. Men til gengæld vokser listen over andre lande, der suspenderer al militær eksport til Israel.
Indtil videre har Australien, Belgien, Canada, Holland, Japan, Italien og Spanien stoppet eksporten til Israel, fordi de vurderer, at deres militære udstyr risikerer at blive anvendt til at begå krigsforbrydelser mod civilbefolkningen i Gaza.
Fire af landene er fuldgyldige medlemmer af EU.
Som resultat af den spanske våbenembargo fik det danske skib Marianne Danica fra rederiet H. Folmer & Co tidligere på måneden forbud mod at anløbe spansk havn, fordi skibet var på vej fra Indien til Israel med sprængstoffer.
Derudover er flere EU-lande er blevet stævnet for brud på EU’s og FN’s regler for våbeneksport, nemlig Danmark, Holland, Tyskland og i sidste uge også Frankrig.
Også uden for EU vokser presset for at stoppe våben-eksporten til Israel vokset, blandt andet i Storbritannien. Efter tre britiske hjælpearbejdere for nylig blev dræbt i Gaza har ikke mindre end 600 jurister skrevet under på, at det vil være i strid med de internationale regler for våbeneksport at fortsætte våbeneksporten til Israel.
Mens de vestlige lande diskuterer, om våbeneksporten skal fortsætte, vokser anklagerne mod Israel for at begå krigsforbrydelser mod civilbefolkningen i Gaza, hvor mere end 35.000 ifølge FN og de palæstinensiske sundhedsmyndigheder indtil videre har mistet livet. Israel har erkendt, at mindst 30.000 er blevet dræbt, heraf 16.000 civile.
I sidste uge tog chefanklageren ved den internationale krigsforbryderdomstol ICC i Haag det usædvanlige skridt at anmode retten om at udstede en international arrestordre mod den israelske ministerpræsident Benjamin Netanyahu og forsvarsminister Yoav Gallant samt tre Hamas-ledere. Den formelle ordre ventes i løbet af nogle uger.
Begrundelsen for at anklage de to israelske regeringsledere for krigsforbrydsler lyder, at den israelsek regering bevidst har udsultet civilbefolkningen i Gaza, foretaget overlagte drab på civile samt påført civilbefolkningen stor lidelse. De tre Hamas-leder anklages til gengæld for tortur, mord, gidseltagninger og voldtægt.
For få dage siden beordrede De Internationale Domstol (ICJ) desuden Israel til at erklære en omgående våbenhvile og tillade nødhjælp til den hungerstruede befolkning i Gaza.
Men ingen af disse skridt kan tilsyneladende få den danske regering til at overveje en våbenembargo mod Israel, fremgik det af onsdagens samråd.
Norge, Irland og Spanien gør det også; anerkender Palæstina som en selvstændig stat. Dermed har 145 af FN’s 193 medlemslande anerkendt palæstinensernes ret til en stat på højest mulige niveau.
Danmark tog dog for nylig et lidt mindre vidtgående skridt og anerkendte Palæstinas ret til medlemskab af FN, men er ikke parat til at anerkende en palæstinensisk stat før en sådan stat har et territorium, som den har kontrol over.
Hvis du gerne vil tættere på, hvad der sker i Gaza, bør du tjekke hende her ud. Hind al-Khoudary er en de palæstinensiske journalister, som dækker krigen i Gaza trods risiko og afsavn. Ifølge Committee to Protect Journalists er 105 journalister og mediefolk indtil videre blevet dræbt under den otte måneder lange krig.
Du kan f.eks. følge hende på Instagram eller X eller du kan se det her interview, hvor hun fortæller om, hvordan det er at arbejde som journalist i verdens farligste krigszone.
Det var alt for dette overblik.
Tusind tak, fordi du læste med. Husk, at du altid kan komme med feedback, ønsker til emner eller forslag til nyheder ved bare at besvare dette nyhedsbrev.
De bedste hilsner
