{"id":80566,"date":"2021-11-01T15:28:45","date_gmt":"2021-11-01T14:28:45","guid":{"rendered":"https:\/\/edu.danwatch.dk\/?post_type=perspektiv&#038;p=80566"},"modified":"2023-04-24T11:13:32","modified_gmt":"2023-04-24T09:13:32","slug":"vestas-wind-farm-in-kenya-is-the-countrys-largest-green-investment-ever-now-a-court-has-declared-it-illegal","status":"publish","type":"perspektiv","link":"https:\/\/edu.danwatch.dk\/en\/perspektiv\/vestas-wind-farm-in-kenya-is-the-countrys-largest-green-investment-ever-now-a-court-has-declared-it-illegal\/","title":{"rendered":"En dansk vindm\u00f8llepark er Kenyas st\u00f8rste gr\u00f8nne investering nogensinde. Nu har en domstol kendt den ulovlig."},"content":{"rendered":"\t\t<div data-elementor-type=\"wp-post\" data-elementor-id=\"80566\" class=\"elementor elementor-80566\" data-elementor-post-type=\"perspektiv\">\n\t\t\t\t\t\t<section data-particle_enable=\"false\" data-particle-mobile-disabled=\"false\" class=\"elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-1b2650ae elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"1b2650ae\" data-element_type=\"section\" data-e-type=\"section\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-25 elementor-top-column elementor-element elementor-element-76af0ba8\" data-id=\"76af0ba8\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap\">\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-50 elementor-top-column elementor-element elementor-element-469fb16e\" data-id=\"469fb16e\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-4531ab35 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"4531ab35\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Ingen m\u00e6ngde af gr\u00f8n str\u00f8m, positiv opm\u00e6rksomhed eller flotte udviklingsprojekter kan opveje, at politikere eller virksomheder kr\u00e6nker et lands forfatning.<\/p><p>S\u00e5dan faldt ordene fra dommer P. M. Njoroge, den 19. oktober i et lille domhus i Nordkenya. Dommeren ved, hvad han taler om, for gennem de sidste syv \u00e5r har han flere gange lyttet til vidneudsagn og set beviser fra de stridende parter.\u00a0<\/p><p>Striden handler om jorden, som 365 gigantiske vindm\u00f8ller st\u00e5r p\u00e5. P\u00e5 den ene side st\u00e5r Lake Turkana Wind Power Project, der i sin tid fik fat i jorden, og de politikere, der gav jorden v\u00e6k. P\u00e5 den anden side st\u00e5r lokale stammesamfund, der siger, at de intet h\u00f8rte om Lake Turkana Wind Power Project, f\u00f8r deres jord var givet v\u00e6k. Sagen kan vise sig at s\u00e6tte eksempel for hvordan gr\u00f8nne energiprojekter gennemf\u00f8res i resten af verden. Og midt i det hele st\u00e5r danske Vestas, der har opf\u00f8rt m\u00f8llerne og ejer 12,5 procent af aktierne i Lake Turkana Wind Power Project.\u00a0<\/p><p>Der er g\u00e5et syv \u00e5r siden sagen i 2014 begyndte, da lokalbefolkningen i Laisamis og Marsabit i Nordkenya sags\u00f8gte deres lokalpolitikere, statsadvokaten, den nationale jordkommission og frem for alt, Lake Turkana Wind Power project. De ville have vindm\u00f8lleprojektet til <a href=\"https:\/\/www.afdb.org\/en\/news-and-events\/african-development-bank-helps-power-wind-change-kenya-28239\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">620 millioner <\/a>euro stoppet.\u00a0<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-25 elementor-top-column elementor-element elementor-element-175e1f5d elementor-hidden-tablet elementor-hidden-phone\" data-id=\"175e1f5d\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap\">\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<section data-particle_enable=\"false\" data-particle-mobile-disabled=\"false\" class=\"elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-7d404a5 elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"7d404a5\" data-element_type=\"section\" data-e-type=\"section\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-25 elementor-top-column elementor-element elementor-element-d494e16\" data-id=\"d494e16\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-21cbb9d elementor-widget elementor-widget-toggle\" data-id=\"21cbb9d\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"toggle.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-toggle\">\n\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-toggle-item\">\n\t\t\t\t\t<div id=\"elementor-tab-title-3541\" class=\"elementor-tab-title\" data-tab=\"1\" role=\"button\" aria-controls=\"elementor-tab-content-3541\" aria-expanded=\"false\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<span class=\"elementor-toggle-icon elementor-toggle-icon-left\" aria-hidden=\"true\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<span class=\"elementor-toggle-icon-closed\"><i class=\"fas fa-caret-right\"><\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<span class=\"elementor-toggle-icon-opened\"><i class=\"elementor-toggle-icon-opened fas fa-caret-up\"><\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<a class=\"elementor-toggle-title\" tabindex=\"0\">Hvad er Lake Turkana Wind Power?<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\n\t\t\t\t\t<div id=\"elementor-tab-content-3541\" class=\"elementor-tab-content elementor-clearfix\" data-tab=\"1\" role=\"region\" aria-labelledby=\"elementor-tab-title-3541\"><p>Konsortiet bag Lake Turkana Wind Power project best\u00e5r af:<\/p><ul><li><a href=\"http:\/\/www.kppafrica.com\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">KP&amp;P Africa B.V<\/a> and <a href=\"https:\/\/www.anergigroup.com\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Anergi Turkana Investments Limited<\/a><\/li><li>Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU)<\/li><li><a href=\"https:\/\/www.vestas.com\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Vestas<\/a><\/li><li><a href=\"http:\/\/www.finnfund.fi\/en_GB\/etusivu\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Finnish Fund for Industrial Cooperation Ltd<\/a><\/li><li><a href=\"http:\/\/www.norfund.no\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">KLP Norfund Investments AS<\/a><\/li><li>Sandpiper<\/li><\/ul><h5>Kilde: <a href=\"https:\/\/ltwp.co.ke\/overview\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Lake Turkana Wind Power<\/a><\/h5><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-toggle-item\">\n\t\t\t\t\t<div id=\"elementor-tab-title-3542\" class=\"elementor-tab-title\" data-tab=\"2\" role=\"button\" aria-controls=\"elementor-tab-content-3542\" aria-expanded=\"false\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<span class=\"elementor-toggle-icon elementor-toggle-icon-left\" aria-hidden=\"true\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<span class=\"elementor-toggle-icon-closed\"><i class=\"fas fa-caret-right\"><\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<span class=\"elementor-toggle-icon-opened\"><i class=\"elementor-toggle-icon-opened fas fa-caret-up\"><\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<a class=\"elementor-toggle-title\" tabindex=\"0\">Og hvor kommer pengene fra?<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\n\t\t\t\t\t<div id=\"elementor-tab-content-3542\" class=\"elementor-tab-content elementor-clearfix\" data-tab=\"2\" role=\"region\" aria-labelledby=\"elementor-tab-title-3542\"><p>Pengene bag projektet kommer fra flere internationale investorer, herunder:<\/p><ul><li>Finnfund<\/li><li>Norfund<\/li><li>Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU)<\/li><li>Eksportkreditfonden (EKF)<\/li><li>Vestas, der har produceret vindm\u00f8llerne og ejer 12,5 procent af aktierne i projektet<\/li><\/ul><h5>Kilde: <a href=\"https:\/\/ltwp.co.ke\/overview\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Lake Turkana Wind Power<\/a><\/h5><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-50 elementor-top-column elementor-element elementor-element-5324a55\" data-id=\"5324a55\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-f45914b elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"f45914b\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>P\u00e5 trods af dommer Njoroges skarpe ord, kan vindm\u00f8llerne blive st\u00e5ende efter den nye dom, fordi gr\u00f8n energi til Kenya er i offentlighedens interesse. Men sk\u00f8det til jorden er ulovlige og ugyldige, besluttede dommer P. M. Njoroge og to andre dommere.<\/p><p>Det betyder, at de ansvarlige politikere nu har \u00e9t \u00e5r til at sikre, at handlen af jorden bliver lovlig. Og konsortiet bag Lake Turkana Wind Power project b\u00f8r i fremtiden lave risikovurdering, s\u00e5kaldt due diligence langt mere \u201comhyggeligt og idiotsikkert\u201d, som der st\u00e5r i <a href=\"https:\/\/edu.danwatch.dk\/dw-content\/uploads\/2021\/11\/Judgement-LAKE-TURKANA-WIND-POWER.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">domf\u00e6ldelsen<\/a>.<\/p><p>Punktummet er dog ikke sat endnu, da det er usikkert, om vindm\u00f8lleprojektet vil appellere afg\u00f8relsen, siger administrerende direkt\u00f8r, Phylip Leferink til Danwatch.<\/p><p>\u201cVi er stadig i gang med vurdere dommen og er derfor ikke klar til at beslutte de n\u00e6ste skridt\u201d, skriver Phylip Leferink <a href=\"https:\/\/edu.danwatch.dk\/dw-content\/uploads\/2021\/11\/20211027-Summary-of-Judgement.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">i en mail<\/a>.<\/p><p>Vestas \u00f8nsker ikke at kommentere dommen, men henviser til Lake Turkana Wind Power Project.<\/p><h4>Marts 2016 \u2013 Visionen\u00a0<\/h4><p>Udsynet str\u00e6kker sig over kilometer af gold og stenet \u00f8rken, kun afbrudt af sm\u00e5 klynger akacietr\u00e6er, der st\u00e5r imod den st\u00e6rke vind. Der, hvor himmel og \u00f8rken m\u00f8des, stiger en sky af st\u00f8v som varsler, at nomader er p\u00e5 vej med flokke af kameler p\u00e5 jagt efter gr\u00e6sgange l\u00e6ngere oppe p\u00e5 bjerget, hvor den stenede klippegrund bliver til frodige gr\u00e6sgange.<\/p><p>Jeg bes\u00f8ger Lake Turkana i 2016 sammen med en fotograf, fordi jeg har h\u00f8rt, at noget er g\u00e5et galt med et lovprist gr\u00f8nt energiprojekt, som b\u00e5de Vestas, den danske Investeringsfond for Udviklingslande og Ekportkreditfonden har<a href=\"https:\/\/www.ifu.dk\/news\/dansk-kapital-bidrager-til-finansiering-af-afrikas-stoerste-vindpark\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\"> lovet millioner til<\/a> og lovpriser herhjemme. Vi beslutter os for at rejse rundt til de fire lokale stammesamfund for at f\u00e5 svar p\u00e5 problemernes kerne: Hvad vidste de om vindm\u00f8lleprojektet hvorn\u00e5r. M\u00e5ske vil de bare have en del af overskuddet? Eller m\u00e5ske blev de aldrig inddraget?<\/p><h2>L\u00e6s unders\u00f8gelsen: <a href=\"https:\/\/old.edu.danwatch.dk\/undersogelse\/a-people-in-the-way-of-progress\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">A people in the way of progress<\/a><\/h2><p>Solen br\u00e6nder, men man m\u00e6rker det ikke p\u00e5 grund af vinden, der bl\u00e6ser st\u00e6rkere her end noget andet sted i Kenya. Her, i bjergkorridoren mellem en udd\u00f8d vulkan, Mount Koulal og en turkisbl\u00e5 s\u00f8, Lake Turkana, fik to holl\u00e6ndere i 2005 en god ide. De to venner <a href=\"https:\/\/www.upsides.com\/2015\/02\/12\/power-kenyan-wind-turbines\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Harry Wassenaar og Willem Dolleman<\/a> s\u00e5 muligheder, lavede analyserne og fandt ud af, at vinden i korridoren kunne \u00f8ge Kenyas produktion af energi med 15-20 procent. Ren, gr\u00f8n energi, vel at m\u00e6rke.<\/p><p>P\u00e5 det tidspunkt havde kun<a href=\"https:\/\/data.worldbank.org\/indicator\/EG.ELC.ACCS.ZS?end=2019&amp;locations=KE&amp;start=2019&amp;view=map&amp;year=2006\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\"> 26 procent <\/a>ud af 35 millioner kenyanere adgang til str\u00f8m. Det tog ikke lang tid f\u00f8r regeringer, internationale investorer og virksomheder fik lys i \u00f8jnene over Wassenaar og Dollemans vision, og da de 100.000 hektar land den 3. april 2007 skriver Lake Turkana Wind Power til Marsabit County og beder om at overtage 12 kilometer gange 12 kilometer jord op til Lake Turkana. I august samme \u00e5r f\u00e5r konsortiet overdraget jorden af Marsabit County. Visionen om Lake Turkana Wind Power Project blive til virkelighed. Og det bliver alts\u00e5 danske Vestas, der skal bygge vindm\u00f8llerne.<\/p><p>Otte \u00e5r senere, den 20. Oktober 2015 skriver Vestas i en <a href=\"https:\/\/edu.danwatch.dk\/dw-content\/uploads\/2021\/11\/Google-koeber-Vestas-aktier_2015.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">pressemeddelelse<\/a>, at Googles moderselskab, Alphabet Inc. vil k\u00f8be Vestas\u2019 12,5 procent aktier, n\u00e5r vindm\u00f8lleprojektet efter planen vil st\u00e5 klar i 2017. Et \u201cf\u00f8rende eksempel\u201d p\u00e5, at virksomheder investerer i gr\u00f8n energi for at opn\u00e5 attraktive \u00f8konomiske afkast og skalere udbredelsen af vedvarende energi, skrev brancheforeningen for vindm\u00f8lleindustrien, Global Wind Energy Council.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-25 elementor-top-column elementor-element elementor-element-50cabbc elementor-hidden-tablet elementor-hidden-phone\" data-id=\"50cabbc\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap\">\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<section data-particle_enable=\"false\" data-particle-mobile-disabled=\"false\" class=\"elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-4f9bf12 elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"4f9bf12\" data-element_type=\"section\" data-e-type=\"section\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-25 elementor-top-column elementor-element elementor-element-4f43df1\" data-id=\"4f43df1\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap\">\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-50 elementor-top-column elementor-element elementor-element-0d0fe31\" data-id=\"0d0fe31\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-59e47b4 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"59e47b4\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<h4>2021 &#8211; Gaverne, de ikke ville have\u00a0<\/h4><p>I dag st\u00e5r 365 gigantiske vindm\u00f8ller p\u00e5 den \u00f8de klippegrund langs Lake Turkana som mindesm\u00e6rker over en historisk civilisation. Hver dag leverer vindm\u00f8llerne gr\u00f8n energi til otte-ni millioner kenyanere, hvilket if\u00f8lge administrerende direkt\u00f8r i vindm\u00f8lleprojektet, Phylip Leferink, <a href=\"https:\/\/ltwp.co.ke\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">svarer <\/a>til 16-17 procent af Kenyas samlede energiforbrug.\u00a0\u00a0<\/p><p>Siden begyndelsen har private og offentlige investorer skudt mere end 4,6 milliarder\u00a0 kroner i projektet, og Lake Turkana Wind Power Project har vundet <a href=\"https:\/\/ltwp.co.ke\/winner-of-african-deal-of-the-year-award\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">flere priser <\/a>som innovativt og b\u00e6redygtigt og \u201cbedste i klassen for aftaler om energi og infrastruktur\u201d.\u00a0 Projektet blev hurtigt en del af Kenyas pr\u00e6sident Uhuru Kenyattas <a href=\"https:\/\/vision2030.go.ke\/towards-2030\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Vision 2030<\/a>, der skal sikre alle kenyanere et liv med \u201ch\u00f8j kvalitet\u201d inden 2030.\u00a0<\/p><p>Vestas har ikke kun bygget vindm\u00f8llerne, de er ogs\u00e5 tilstede i Loiyangalani, en lille landsby t\u00e6t ved projektet, blandt andet gennem CSR- projekter. <a href=\"https:\/\/ltwp.co.ke\/winds-of-change\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Winds of Change<\/a> er navnet p\u00e5 vindm\u00f8lleprojektets fond, der gennem \u00e5rene har bygget skoler med solceller, s\u00e5 b\u00f8rn kan g\u00e5 i skole om aftenen, br\u00f8nde til kv\u00e6get og en markant udbygning af vejnettet. F\u00f8r var \u00f8rkenen n\u00e6rmest ufremkommelig. I dag er der 350 km veje, som har lagt asfalt til de tunge lastbiler med vindm\u00f8ller gennem den \u00f8de \u00f8rken fra Laisamis-South Horr til bredden af den bl\u00e5 s\u00f8.\u00a0<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-25 elementor-top-column elementor-element elementor-element-51b2227 elementor-hidden-tablet elementor-hidden-phone\" data-id=\"51b2227\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap\">\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<section data-particle_enable=\"false\" data-particle-mobile-disabled=\"false\" class=\"elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-0be408b elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"0be408b\" data-element_type=\"section\" data-e-type=\"section\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-25 elementor-top-column elementor-element elementor-element-649cf0f\" data-id=\"649cf0f\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-3c12cc7 elementor-widget elementor-widget-image\" data-id=\"3c12cc7\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"image.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<a href=\"https:\/\/edu.danwatch.dk\/dw-content\/uploads\/2021\/11\/map_turkana.jpeg\" data-elementor-open-lightbox=\"yes\" data-e-action-hash=\"#elementor-action%3Aaction%3Dlightbox%26settings%3DeyJpZCI6ODA2MjEsInVybCI6Imh0dHBzOlwvXC9lZHUuZGFud2F0Y2guZGtcL2R3LWNvbnRlbnRcL3VwbG9hZHNcLzIwMjFcLzExXC9tYXBfdHVya2FuYS5qcGVnIn0%3D\">\n\t\t\t\t\t\t\t<img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" width=\"768\" height=\"945\" src=\"https:\/\/edu.danwatch.dk\/dw-content\/uploads\/2021\/11\/map_turkana-768x945.jpeg\" class=\"attachment-medium_large size-medium_large wp-image-80621\" alt=\"\" srcset=\"https:\/\/edu.danwatch.dk\/dw-content\/uploads\/2021\/11\/map_turkana-768x945.jpeg 768w, https:\/\/edu.danwatch.dk\/dw-content\/uploads\/2021\/11\/map_turkana-976x1200.jpeg 976w, https:\/\/edu.danwatch.dk\/dw-content\/uploads\/2021\/11\/map_turkana-366x450.jpeg 366w, https:\/\/edu.danwatch.dk\/dw-content\/uploads\/2021\/11\/map_turkana.jpeg 1056w\" sizes=\"(max-width: 768px) 100vw, 768px\" \/>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-50 elementor-top-column elementor-element elementor-element-c371645\" data-id=\"c371645\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-e755cbf elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"e755cbf\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>P\u00e5 overfladen lader alt til at v\u00e6re godt, men n\u00e5r man dykker lidt ned i tingene, pibler problemerne frem.\u00a0<\/p><p>Lake Turkana Wind Power Project lovede fra begyndelsen 2000 nye jobs, hvilket jo er godt, men der fulgte ogs\u00e5 problemer med. De nye stillinger rygtedes i hele regionen, og tilflyttere begyndte at str\u00f8mme til omr\u00e5det, der f\u00f8r havde klaret sig med lidt. Udenlandske regeringer og ngo\u2019er havde uddelt f\u00f8devarehj\u00e6lp i \u00e5revis, og presset fra de nytilkomne optrappede gamle <a href=\"https:\/\/www.bbc.com\/news\/world-africa-29862360\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">konflikter<\/a>. <a href=\"https:\/\/reliefweb.int\/report\/kenya\/46-killed-bandit-raid-turkana-border-town\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">R\u00f8veri af kv\u00e6g<\/a> mellem s\u00e6rligt to stammer, Turkana og Samburu, havde i \u00e5revis v\u00e6ret kilde til konflikt, og de blev ikke f\u00e6rre med de nye tilflyttere.\u00a0 Derfor hyrede vindm\u00f8lleprojektet vagter, men det har skabt en helt ny konflikt: Lokalbefolkningen har anklaget vagterne for overgreb, imens Phylip Leferink fastholder, at med vagterne kom der ro til omr\u00e5det.\u00a0\u00a0<\/p><p>P\u00e5 trods af Winds of Change er lokalbefolkningen ikke entydigt taknemmelige, fort\u00e6ller Mali Ole Kaunga i dag. Han er direkt\u00f8r for ngo\u2019en IMPACT, som arbejder for inddragelse af de forskellige stammesamfund i omr\u00e5det.\u00a0\u00a0<\/p><p>For det f\u00f8rste, fordi den gr\u00f8nne energi fra m\u00f8llerne ikke er til dem, men ledes gennem store elledninger til Suswa, der ligger 428 km v\u00e6k, siger Mali Ole Kaunga.\u00a0<\/p><p>\u201cLangt de fleste er utilfredse med vindm\u00f8lleprojektet. Alle husholdninger i Marsabit k\u00f8rer p\u00e5 sort energi, og ja, der er veje og sundhedscentre, fordi virksomheden har brug for det til at fragte vindm\u00f8ller og deres egne ansatte\u201d, siger han.\u00a0<\/p><p>Mali Ole Kaunga anerkender, at der er kommet skoler, og det s\u00e6tter lokalbefolkningen ogs\u00e5 pris p\u00e5, men i virkeligheden er CSR-projekterne en del af problemet, mener han. De leder opm\u00e6rksomheden v\u00e6k fra det problem, som har f\u00e5et lokalbefolkningen til at sags\u00f8ge projektet og politikerne: Vindm\u00f8lleparken ligger p\u00e5 jord, som de lokale stammer mener at have krav p\u00e5.\u00a0<\/p><p>\u201cSundhed og uddannelse er opgaver, som regeringen skulle p\u00e5tage sig. CSR-projekter kan ikke kompensere for den v\u00e6rdi, som virksomhederne f\u00e5r ud af at v\u00e6re her, og det burde ikke blive brugt til pacificere lokalbefolkningen, s\u00e5 de opgiver deres rettigheder\u201d, siger Mali Ole Kaunga.\u00a0\u00a0<\/p><p>Retten til at blive h\u00f8rt og kompensation for at fraskrive sig retten til jorden, som vindm\u00f8llerne st\u00e5r p\u00e5, n\u00e6vner han som eksempler p\u00e5 rettigheder.\u00a0<\/p><h4>Marts 2016 &#8211; Konflikten\u00a0<\/h4><p>Stoler\u00e6kkerne foran dommeren i retslokalet er fyldt op med m\u00e6nd og kvinder i jakkes\u00e6t, der sidder t\u00e6t i r\u00e6kke efter r\u00e6kke. Luften er tung og stille, selvom alle vinduer bag tremmerne st\u00e5r \u00e5bne. Retsm\u00f8det udskydes et par minutter imens dommeren overvejer, om jeg og fotografen m\u00e5 v\u00e6re til stede. Jeg f\u00e5r lov at blive, men fotografen sendes ud, og lidt flere tilskuere tager plads p\u00e5 de sidste r\u00e6kker. I den \u00e5bne d\u00f8r st\u00e5r kvinder med traditionelle halsk\u00e6der og smykker og t\u00f8rkl\u00e6der side om side med m\u00e6nd i arbejdst\u00f8j og habitter. Bag dem forts\u00e6tter r\u00e6kken af lokale stammemedlemmer langt ned ad vejen.\u00a0<\/p><p>P\u00e5 skr\u00e6nten udenfor sidder de p\u00e5 hug, nogle af dem med en stok foran sig, de har g\u00e5et i op til tre dage for at n\u00e5 frem til domhuset i Meru netop den dag, fort\u00e6ller de. I \u00e5rhundreder har de levet side om side\u00a0 i Nordkenya \u2013 det har ikke altid v\u00e6ret fredeligt eller uden konflikter, men denne dag er de enige. De har sags\u00f8gt Lake Turkana Wind Power project, og amtspolitikerne i Marsabit County for at give deres jord v\u00e6k uden at inddrage dem.\u00a0<\/p><p>Sags\u00f8gerne er fra Rendille-stammen, men de h\u00e6vder at repr\u00e6sentere stammerne i hele omr\u00e5det: Rendille, Samburu, Turkana og El Molo. De er nomader, der i tusinder af \u00e5r har levet i regionen, alt efter, hvor klimaet og mulighederne for f\u00f8de til mennesker og kv\u00e6g var bedst. De lever af jorden, og de bruger den til ceremonier og spirituelle form\u00e5l, siger de, hvilket g\u00f8r dem til \u201c<a href=\"http:\/\/old.edu.danwatch.dk\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/Plaint-LTWP-lawsuit.pdf\">de retm\u00e6ssige ejere af jorden<\/a>\u201d.\u00a0<\/p><p>I retslokalet lytter alle til Dommer Njoroge. Parterne opfordres til at finde en l\u00f8sning, og retssagen uds\u00e6ttes.\u00a0<\/p><p>Udenfor Meru Land and Environmental Court st\u00e5r Abdi Hassan. Han er advokat for konsortiet bage Lake Turkana Wind Power Project. En gruppe af m\u00e6nd i skjorter, bukser og r\u00f8de sjaler r\u00e5ber og vifter med deres telefoner af Abdi Hassan, mens han afviser alle anklager. Konsortiet har mange gange h\u00e6vdet, at projektet er sket efter n\u00f8je konsultationer med de fire stammesamfund.\u00a0<\/p><p>Abdi Hassan siger, at retssagen er \u201cet skalkeskjul\u201d.\u00a0\u00a0<\/p><p>\u201cHvad de egentlig vil have, er en del af overskuddet fra vindm\u00f8lleprojektet \u2026 \u201d, siger han, men sidste del af s\u00e6tningen drukner i protester fra m\u00e6ndene omkring ham.\u00a0<\/p><p>Jeg krydser menneskem\u00e6ngden uden for retten og f\u00e5r fat p\u00e5 Roger Sagan. Han er anklager i sagen, og jeg sp\u00f8rger ham, om Abdi Hassan har ret.\u00a0 Det afviser Roger Sagan.\u00a0<\/p><p>\u201cDet handler ikke om at f\u00e5 del i overskuddet, det her var f\u00e6llesjord (community land red.), og det tilh\u00f8rte folket i Marsabit County. Kenya har procedurer for overdragelse af den type jord til private parter, der \u00f8nsker at overtage den. Det involverer ret omfattende offentlige h\u00f8ringer. En proces, der ikke blev fulgt overhovedet\u201d, siger Roger Sagan.\u00a0\u00a0<\/p><p>L\u00f8fterne om arbejdspladser, sundhedscentre og skoler og br\u00f8nde til kv\u00e6g i de udt\u00f8rrede omr\u00e5der kan ikke opveje en central ting: At stammerne ikke mener de blev spurgt, f\u00f8r deres jord blev givet v\u00e6k til et vindm\u00f8lleprojekt.\u00a0<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-74a8dad elementor-widget elementor-widget-video\" data-id=\"74a8dad\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-settings=\"{&quot;youtube_url&quot;:&quot;https:\\\/\\\/www.youtube.com\\\/watch?v=E6sHF0n41AI&quot;,&quot;yt_privacy&quot;:&quot;yes&quot;,&quot;lazy_load&quot;:&quot;yes&quot;,&quot;video_type&quot;:&quot;youtube&quot;,&quot;controls&quot;:&quot;yes&quot;}\" data-widget_type=\"video.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-wrapper elementor-open-inline\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-video\"><\/div>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-5358d04 caption elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"5358d04\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Danwatch lavede i 2016 unders\u00f8gelsen &#8220;A people in the way of progress&#8221;. <\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-25 elementor-top-column elementor-element elementor-element-4bd2a52 elementor-hidden-tablet elementor-hidden-phone\" data-id=\"4bd2a52\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap\">\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<section data-particle_enable=\"false\" data-particle-mobile-disabled=\"false\" class=\"elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-4e05ecc elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"4e05ecc\" data-element_type=\"section\" data-e-type=\"section\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-25 elementor-top-column elementor-element elementor-element-ddc83e1\" data-id=\"ddc83e1\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap\">\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-50 elementor-top-column elementor-element elementor-element-f0b562d\" data-id=\"f0b562d\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-2a41df0 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"2a41df0\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<h4>F\u00e5 dage senere &#8211; marts 2016\u00a0<\/h4><p>Vi sidder i de brede skygger fra en gruppe tr\u00e6er i landsbyen Loiyangalani, der ligger ved bredden af Lake Turkana. Bag Christiana Saiti g\u00e5r en mand med hat og sjal. En dreng i bukser og intet andet l\u00f8ber efter manden ned mod s\u00f8en, hvor b\u00f8lger rejser sig for vinden. Fiskeriet p\u00e5 s\u00f8en har i \u00e5rhundreder givet f\u00f8de til omr\u00e5dets fiskerfamilier, der bor i kuppelformede hytter af ler langs s\u00f8en og s\u00e6tter net og b\u00e5de i vandet hver dag.\u00a0<\/p><p>Her har El Molo folket levet, siden de begyndte at migrere hertil fra Etiopien fra cirka 1000 \u00e5r f\u00f8r vores tidsregning, fort\u00e6ller Christiana Saiti, der er talsperson for <a href=\"https:\/\/www.facebook.com\/worldfishers\/posts\/el-molo-forum-in-kenya-fighting-against-corporate-grabbing-of-indigenous-territo\/1737383469842524\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">El Molo Forum<\/a>, som repr\u00e6senterer El Molo folket. I dag har byen cirka 5000 indbyggere og meget f\u00e5 turister.\u00a0<\/p><p>\u201cDer var ingen frivillig og informeret samtykke fra folket, f\u00f8r de kom og tog vores jord\u201d, siger Christiana Saiti om vindm\u00f8lleprojektet.\u00a0<\/p><p>\u201cVi indvilligede aldrig i, at de skulle have s\u00e5 stort et stykke jord, som de nu siger, er privat. Privat if\u00f8lge hvem? Vores jord er aldrig privat. Det er offentlig jord, der tilh\u00f8rer vores lokalsamfund, og det er indskrevet i vores forfatning\u201d, siger hun.\u00a0\u00a0<\/p><p>L\u00e6ngere inde i landet bor stammerne Rendile, Turkana og Samburu, der er nomader og gennem \u00e5rhundrede har levet i regionen og flyttet sig efter deres flokke af geder og kameler. I l\u00f8bet af 10 dage interviewer vi 24 medlemmer af de forskellige lokalsamfund. De siger alle uafh\u00e6ngigt af hinanden, at de intet h\u00f8rte om vindm\u00f8lleprojektet f\u00f8r efter 2007.\u00a0\u00a0<\/p><p>P\u00e5 det tidspunkt, i august 2007, havde byplanl\u00e6gningskomiteen i regionen Marsabit sat sig rundt om et bord i hovedbyen Marsabit og var blevet enige om en aftale, der gav jorden til vindm\u00f8lleprojektet.\u00a0<\/p><p>Men Marsabit ligger fra 264 km fra Lake Turkana, hvor lokale stammer er uvidende om, hvad der er sket. Det viser sig at blive afg\u00f8rende 14 \u00e5r senere.\u00a0 <\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-25 elementor-top-column elementor-element elementor-element-8097f70 elementor-hidden-tablet elementor-hidden-phone\" data-id=\"8097f70\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap\">\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<section data-particle_enable=\"false\" data-particle-mobile-disabled=\"false\" class=\"elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-26259e89 elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"26259e89\" data-element_type=\"section\" data-e-type=\"section\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-50 elementor-top-column elementor-element elementor-element-5f492b5e fjernbaggrund\" data-id=\"5f492b5e\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-22898a05 elementor-widget elementor-widget-spacer\" data-id=\"22898a05\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"spacer.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-spacer\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-spacer-inner\"><\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-50 elementor-top-column elementor-element elementor-element-2e136859\" data-id=\"2e136859\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap\">\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<section data-particle_enable=\"false\" data-particle-mobile-disabled=\"false\" class=\"elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-701991ff elementor-section-full_width elementor-section-content-bottom elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"701991ff\" data-element_type=\"section\" data-e-type=\"section\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-100 elementor-top-column elementor-element elementor-element-5e8bf376\" data-id=\"5e8bf376\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-dd60dca elementor-widget elementor-widget-image\" data-id=\"dd60dca\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"image.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<img decoding=\"async\" width=\"1368\" height=\"912\" src=\"https:\/\/edu.danwatch.dk\/dw-content\/uploads\/2021\/11\/14305213_10210792058947197_2293879408031007634_o.jpeg\" class=\"attachment-large size-large wp-image-80635\" alt=\"\" srcset=\"https:\/\/edu.danwatch.dk\/dw-content\/uploads\/2021\/11\/14305213_10210792058947197_2293879408031007634_o.jpeg 1368w, https:\/\/edu.danwatch.dk\/dw-content\/uploads\/2021\/11\/14305213_10210792058947197_2293879408031007634_o-1200x800.jpeg 1200w, https:\/\/edu.danwatch.dk\/dw-content\/uploads\/2021\/11\/14305213_10210792058947197_2293879408031007634_o-450x300.jpeg 450w, https:\/\/edu.danwatch.dk\/dw-content\/uploads\/2021\/11\/14305213_10210792058947197_2293879408031007634_o-768x512.jpeg 768w\" sizes=\"(max-width: 1368px) 100vw, 1368px\" \/>\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<section data-particle_enable=\"false\" data-particle-mobile-disabled=\"false\" class=\"elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-68f36297 elementor-section-full_width elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"68f36297\" data-element_type=\"section\" data-e-type=\"section\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-no\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-100 elementor-top-column elementor-element elementor-element-3780407b\" data-id=\"3780407b\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-568fd1eb elementor-widget__width-initial elementor-widget-tablet__width-inherit elementor-invisible elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"568fd1eb\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-settings=\"{&quot;_animation&quot;:&quot;fadeIn&quot;}\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>I 2016 interviewer Danwatch repr\u00e6sentanter for flere normadefolk i omr\u00e5derne omkring Lake Turkana. Foto: Shafiur Rahman \/ Danwatch<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<section data-particle_enable=\"false\" data-particle-mobile-disabled=\"false\" class=\"elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-3015cef8 elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"3015cef8\" data-element_type=\"section\" data-e-type=\"section\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-50 elementor-top-column elementor-element elementor-element-6ec1d77e fjernbaggrund\" data-id=\"6ec1d77e\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-6aeb4792 elementor-widget elementor-widget-spacer\" data-id=\"6aeb4792\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"spacer.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-spacer\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-spacer-inner\"><\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-50 elementor-top-column elementor-element elementor-element-6fc69388\" data-id=\"6fc69388\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap\">\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<section data-particle_enable=\"false\" data-particle-mobile-disabled=\"false\" class=\"elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-6c9e309e elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"6c9e309e\" data-element_type=\"section\" data-e-type=\"section\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-25 elementor-top-column elementor-element elementor-element-40f40cde\" data-id=\"40f40cde\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap\">\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-50 elementor-top-column elementor-element elementor-element-9a3be94\" data-id=\"9a3be94\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-2a23972a elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"2a23972a\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<h4>2017 &#8211; Str\u00f8mmen flagrer for vinden\u00a0<\/h4><p>Efter 10 \u00e5r st\u00e5r vindm\u00f8lleprojektet i 2017 som planlagt klar, men transmissionsledningerne, der skal f\u00f8re str\u00f8mmen fra vindm\u00f8llerne og til Suswa for s\u00e5 at n\u00e5 de kenyanske borgere, er ikke f\u00e6rdige. Det er det nationale elselskab, <a href=\"https:\/\/www.ketraco.co.ke\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Ketraco<\/a>, der st\u00e5r for at bygge str\u00f8mforbindelsen, s\u00e5 det er dem, der skal betale for forsinkelserne til Lake Turkana Wind Power. Det betyder, at regningen i sidste ende lander hos kenyanske skatteborgere. Forbrugere, der i mange tilf\u00e6lde ikke havde str\u00f8m til at begynde med, m\u00e5 betale for gr\u00f8n energi, der aldrig n\u00e5r deres stikkontakter.\u00a0<\/p><h2>L\u00e6s ogs\u00e5: <a href=\"https:\/\/edu.danwatch.dk\/danskstoettet-vindmoelleprojekt-giver-ekstraregning-til-kenyanere\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Danskst\u00f8ttet vindm\u00f8lleprojekt giver ekstraregning til kenyanere<\/a><\/h2><p>Forsinkelsen kommer til at koste kenyanske skatteborgere 1,2 milliarder danske kroner sammenlagt i de \u00e5r, hvor str\u00f8mmen fra vindm\u00f8llerne ikke kan bruges. Et bel\u00f8b, der skal betales ved, at <a href=\"https:\/\/www.businessdailyafrica.com\/bd\/economy\/idle-turkana-wind-costs-taxpayers-sh18bn-3506966\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">str\u00f8mmen g\u00f8res dyrere<\/a>.\u00a0<\/p><p>Forsinkelsen f\u00e5r konsekvenser. Alphabet Inc. <a href=\"https:\/\/renewablesnow.com\/news\/google-backs-out-from-lake-turkana-wind-farm-stake-buy-report-686760\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">tr\u00e6kker <\/a>sig fra deres l\u00f8fte i februar 2020 p\u00e5 grund af forsinkelserne med transmissionslinjen, udtaler Vestas til <a href=\"https:\/\/www.reuters.com\/article\/us-alphabet-renewables-africa-idUSKBN2041MY\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Reuters<\/a>.\u00a0\u00a0<\/p><p>Forinden har der dog ogs\u00e5 v\u00e6ret pres p\u00e5 Alphabet fra en anden front. Virksomhedens CEO, Sundar Pichai har f\u00e5et et brev fra 38 \u201cbekymrende investorer\u201d. De har l\u00e6st Danwatch-unders\u00f8gelsen, \u201c<a href=\"https:\/\/old.edu.danwatch.dk\/undersogelse\/a-people-in-the-way-of-progress\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">A People in The Way of Progress<\/a>\u201d om de lokale stammers modstand over for vindm\u00f8llerne. Nu opfordrer de Alphabet til at droppe deres investering i vindm\u00f8lleprojektet.\u00a0<\/p><p>\u201cJeg mener, at Danwatchs unders\u00f8gelse burde f\u00e5 Google til at genoverveje seri\u00f8st, om Google skal opk\u00f8be Vestas\u2019 aktier. Google b\u00f8r ikke v\u00e6re associeret med kr\u00e6nkelser af oprindelige folks rettigheder ved s\u00f8en Turkana\u201d, siger Steve Heim fra Boston Asset Management, der er investor i Alphabet.\u00a0<\/p><p>Lige meget hvad \u00e5rsagen er, bliver Vestas tvunget til at lede efter andre potentielle k\u00f8bere \u2013 men i dag ejer Vestas fortsat 12,5 procent af aktierne i virksomheden.\u00a0\u00a0<\/p><p>F\u00f8rst to \u00e5r efter at vindm\u00f8lleparken er f\u00e6rdig, i juli 2019 <a href=\"https:\/\/www.youtube.com\/watch?v=hEsd3T38ghM\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">kan <\/a>Pr\u00e6sident Uhuru Kenyatta til tonerne fra rosende taler og et gigantisk hornorkester erkl\u00e6re vindm\u00f8lleparken \u00e5ben.\u00a0<\/p><p>&#8220;Den vellykkede implementering af Lake Turkana Wind Power demonstrerer Kenyas enest\u00e5ende muligheder som investeringsdestination i Afrika og er et perfekt eksempel p\u00e5 det enorme potentiale i den offentlige-private partnerskabsmodel for implementering af udviklingsprojekter,&#8221; <a href=\"https:\/\/citizen.digital\/news\/uhuru-opens-lake-turkana-wind-power-farm-africas-largest-264909\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">siger <\/a>pr\u00e6sidenten.\u00a0<\/p><p>Tre \u00e5r senere kendes den \u201cden vellykkede implementering\u201d for forfatningsstridig af en domsstol.\u00a0<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-25 elementor-top-column elementor-element elementor-element-34914faa elementor-hidden-tablet elementor-hidden-phone\" data-id=\"34914faa\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap\">\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<section data-particle_enable=\"false\" data-particle-mobile-disabled=\"false\" class=\"elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-d81a35e elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"d81a35e\" data-element_type=\"section\" data-e-type=\"section\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-25 elementor-top-column elementor-element elementor-element-3d0c2d2\" data-id=\"3d0c2d2\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap\">\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-50 elementor-top-column elementor-element elementor-element-759cf3c\" data-id=\"759cf3c\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-cdf1e4a elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"cdf1e4a\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<h4>Oktober 2021: Dommen\u00a0<\/h4><p>Tilbage i domhuset i Meru Land- and Environmental Court en oktoberdag i 2021, syv \u00e5r efter sagen begyndte, er den endelige dom klar. De tre dommere, P. M. Njoroge, G. Kemei og Y. Mangima har endnu engang lyttet til argumenter og vidnesudsagn. De har voteret, og deres afg\u00f8relse er entydig.\u00a0\u00a0<\/p><p>Jorden blev handlet ulovligt. Der blev aldrig lavet et divisional board, som er en komite af lokale og nationale politikere og medlemmer af lokalsamfundet, der skal sikre, at alle parter bliver h\u00f8rt. Der var ingen annoncer i Kenyas Gazette, hvilket svarer til Statstidende, som i Danmark offentligg\u00f8r alle lovpligtige informationer, der kan have betydning for borgere, virksomheder eller offentlige myndigheder.\u00a0<\/p><p>Der blev ikke lavet tilstr\u00e6kkelige offentlige h\u00f8ringer, og den ansvarlige minister har ikke taget initiativ til at rette op p\u00e5 noget af det. Derfor er sk\u00f8derne til jorden ulovlige og annulleret, <a href=\"https:\/\/journaliststudio.google.com\/pinpoint\/document-view?collection=c4676e840ba4f4b7&amp;docid=5840754aee8cd2a9_c4676e840ba4f4b7\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">skriver <\/a>dommerne i domsf\u00e6ldelsen.\u00a0<\/p><p>De ansvarlige politikere f\u00e5r \u00e9t \u00e5r til at genforhandle retten til jorden. Hvis det ikke lykkes, bliver jorden igen f\u00e6lleseje, community land.\u00a0\u00a0<\/p><p>Lake Turkana Wind Power Project g\u00e5r heller ikke fri.\u00a0<\/p><p>\u201cSom investor i et projekt, der involverer milliarder af shilling, burde der have v\u00e6ret foretaget omhyggelig og idiotsikker due diligence. Retten har dog taget i betragtning, at det anf\u00e6gtede projekt allerede er afsluttet og leverer en v\u00e6sentlig del af det nationale elbehov\u201d, st\u00e5r der i domsf\u00e6ldelsen.\u00a0\u00a0<\/p><p>I en udtalelse fra Lake Turkana Wind Power project til Danwatch skriver administrerende direkt\u00f8r for Lake Turkana Wind Power project, Phylip Leferink, at man tager domsf\u00e6ldelsen til efterretning, og tiden vil vise, om nogen af parterne \u00f8nsker at appellere.\u00a0\u00a0<\/p><p>\u201cDet lader til, at dommerne \u00f8nskede at ramme en balance imellem at s\u00f8rge for streng overensstemmelse med loven, og samtidig bevare et national og vision 2030 projekt. Det bliver interessant at se, hvordan genoprettelsesplanen kommer til at se ud, eller om der bliver en appelsag\u201d, siger <a href=\"mailto:phylip.leferink@ltwp.co.ke\">Phylip Leferink<\/a>.\u00a0<\/p><p>Virksomhederne har ogs\u00e5 et ansvar<\/p><p>I Boston sidder investoren Steve Heim fra Boston Asset Management i dag og st\u00f8tter den kenyanske domstols afg\u00f8relse, \u201cda den giver adgang til retsmidler til de ber\u00f8rte oprindelige folk\u201d.\u00a0\u00a0<\/p><p>Han mener, at rettens ord var klar tale, og det beviser behovet for, at virksomheder sikrer sig, at der er givet \u201cudtrykkeligt samtykke\u201d fra oprindelige folk, inden de rykker ind p\u00e5 nyt land.\u00a0<\/p><p>\u201cRetten udtalte det godt: &#8220;[Lake Turkana Wind Power Ltd.] burde have foretaget en omhyggelig og idiotsikker due diligence&#8221;, skriver Steve Heim i en mail til Danwatch.\u00a0<\/p><p>Hos Institut for Menneskerettigheder fremh\u00e6ver afdelingsleder for menneskerettigheder og udvikling, Birgitte Feiring, ogs\u00e5 behovet for, at virksomheder p\u00e5 forh\u00e5nd unders\u00f8ger mulige problemer og sikrer, at oprindelige folk bliver inddraget, f\u00f8r man overtager deres jord til infrastrukturprojekter.\u00a0<\/p><p>&#8220;Dommen siger noget om, at man l\u00f8ber ind i k\u00e6mpe problemer, hvis man ikke f\u00f8lger de rette procedurer for overtagelse af jord, s\u00e6rligt n\u00e5r det g\u00e6lder oprindelige folk. Hvis man ikke identificerer de rette personer og grupper som ejere eller brugere af jorden, s\u00e5 identificerer man f.eks. heller ikke de rigtige kamelruter, og s\u00e5 stiger risikoen for, at man kr\u00e6nker folks rettigheder. Og dermed stiger risikoen for egen virksomhed ogs\u00e5&#8221;, siger hun og p\u00e5peger behovet for s\u00e5kaldt due diligence hos b\u00e5de regering og virksomheder.\u00a0\u00a0<\/p><p>Dommerne har valgt at d\u00f8mme politikerne og ikke virksomhederne, men alligevel f\u00e5r vindm\u00f8lleprojektet en reprimande:\u00a0<\/p><p>&#8220;Man ser tit, at domstolen har valgt at friholde virksomhederne og i stedet d\u00f8mmer regeringerne, da staterne jo har det prim\u00e6re ansvar for at beskytte menneskerettighederne. Men virksomhederne har ogs\u00e5 et ansvar for p\u00e5 forh\u00e5nd at unders\u00f8ge, om deres projekter er i konflikt med menneskerettighederne. Det er derfor domstolen sl\u00e5r fast, at virksomheden bag et s\u00e5dant milliardprojekt skulle have udvist mere omhyggelig rettidig omhu\u201d, siger Birgitte Feiring.<\/p><p>Vestas har ikke \u00f8nsket at kommentere p\u00e5 artiklen.\u00a0\u00a0<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-25 elementor-top-column elementor-element elementor-element-fd3de66 elementor-hidden-tablet elementor-hidden-phone\" data-id=\"fd3de66\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap\">\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>I Nordkenya har et prisbel\u00f8nnet gr\u00f8nt vindm\u00f8lleprojekt fra Vestas sikret milliardinvesteringer og arbejdspladser, skoler og nye veje i en \u00f8de region. Alligevel besluttede en domstol for nyligt, at Lake Turkana Wind Power Project, som det hedder, blev bygget i strid med loven.<\/p>\n","protected":false},"author":21,"featured_media":2878,"template":"","meta":{"_acf_changed":false,"_gspb_post_css":"","_kad_blocks_custom_css":"","_kad_blocks_head_custom_js":"","_kad_blocks_body_custom_js":"","_kad_blocks_footer_custom_js":"","ghostkit_customizer_options":"","ghostkit_custom_css":"","ghostkit_custom_js_head":"","ghostkit_custom_js_foot":"","ghostkit_typography":"","_ppma_block_editor_authors":""},"categories":[792],"tags":[],"branche":[16],"serie":[],"genre":[48],"land":[220],"serie_fokus":[3414],"forside":[],"tema":[41,2120,58],"virksomhed":[2217,3215,3301],"ppma_author":[2957],"class_list":["post-80566","perspektiv","type-perspektiv","status-publish","has-post-thumbnail","hentry","category-impact","branche-it-og-teknologi","genre-perspektiv","land-kenya","serie_fokus-den-skjulte-pris-for-fast-fashion","tema-klima-og-miljoe","tema-lovpligtig-due-dilligence","tema-oprindelige-folk","virksomhed-ekf","virksomhed-investeringsfunden-for-udviklingslande-ifu","virksomhed-vestas","author-louise"],"acf":[],"taxonomy_info":{"category":[{"value":792,"label":"Impact"}],"branche":[{"value":16,"label":"IT og teknologi"}],"genre":[{"value":48,"label":"Perspektiv"}],"land":[{"value":220,"label":"Kenya"}],"serie_fokus":[{"value":3414,"label":"Den skjulte pris for fast fashion"}],"tema":[{"value":41,"label":"Klima og milj\u00f8"},{"value":2120,"label":"Lovpligtig due dilligence"},{"value":58,"label":"Oprindelige folk"}],"virksomhed":[{"value":2217,"label":"EKF"},{"value":3215,"label":"Investeringsfunden For Udviklingslande (IFU)"},{"value":3301,"label":"Vestas"}],"author":[{"value":2957,"label":"Louise Voller"}]},"featured_image_src_large":["https:\/\/edu.danwatch.dk\/dw-content\/uploads\/2016\/06\/Rendilles-are-watching-the-court-case-in-Meru-they-have-travelled-for-days-to-appear-united-in-the-court..jpg",2400,1800,false],"author_info":{"display_name":"Louise Voller","author_link":"https:\/\/edu.danwatch.dk\/author\/louise\/"},"comment_info":"","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/edu.danwatch.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/perspektiv\/80566","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/edu.danwatch.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/perspektiv"}],"about":[{"href":"https:\/\/edu.danwatch.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/perspektiv"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/edu.danwatch.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/21"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/edu.danwatch.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/perspektiv\/80566\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/edu.danwatch.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2878"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/edu.danwatch.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=80566"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/edu.danwatch.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=80566"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/edu.danwatch.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=80566"},{"taxonomy":"branche","embeddable":true,"href":"https:\/\/edu.danwatch.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/branche?post=80566"},{"taxonomy":"serie_el_forside","embeddable":true,"href":"https:\/\/edu.danwatch.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/serie?post=80566"},{"taxonomy":"genre","embeddable":true,"href":"https:\/\/edu.danwatch.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/genre?post=80566"},{"taxonomy":"land","embeddable":true,"href":"https:\/\/edu.danwatch.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/land?post=80566"},{"taxonomy":"serie_fokus","embeddable":true,"href":"https:\/\/edu.danwatch.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/serie_fokus?post=80566"},{"taxonomy":"forside","embeddable":true,"href":"https:\/\/edu.danwatch.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/forside?post=80566"},{"taxonomy":"tema","embeddable":true,"href":"https:\/\/edu.danwatch.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tema?post=80566"},{"taxonomy":"virksomhed","embeddable":true,"href":"https:\/\/edu.danwatch.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/virksomhed?post=80566"},{"taxonomy":"author","embeddable":true,"href":"https:\/\/edu.danwatch.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/ppma_author?post=80566"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}