De skulle passe på vores drikkevand. Nu anklages de for svindel

22 sager om mulig svindel manglede. 22 sager, som Rigsrevisionen bad Landbrugsstyrelsen om at udlevere sammen med 105 andre sager. 22 sager vi kun kender til, fordi en whistleblower tippede Rigsrevisionen og Statsrevisorerne, der endelig fik dem udleveret. 

“Det ligner svindel”, sagde Statsrevisorerne mandag. Det var en fejl, sagde Landbrugsstyrelsen og beklagede. Ligesom i februar 2020, da Danwatch afslørede, at pesticidkontrollen kun kommer forbi landmanden eller gartneren hvert 55. år. Når de kommer forbi, finder de til gengæld ulovlige pesticider hver tredje gang. 

Så blev det onsdag, og en anden vigtig ting skete. Igen var det Statsrevisorerne, der ville have svar, denne gang fra Miljøstyrelsen, der for to år siden blev bedt om at screene vores vand for ni pesticider. De har kun screenet for tre.  Revisorerne kaldte det “særdeles kritisabelt”. Miljøstyrelsen beklagede. De kunne ikke  finde et laboratorium, der kan løfte opgaven.

I januar afslørede Danwatch, at Miljøstyrelsen har givet grønt lys til 15 ud af 15 ansøgninger om dispensation til at bruge forbudte pesticider. Et af stofferne, asulam, har fået dispensation de sidste 14 år. “Der findes ingen alternativer”, sagde Aarhus Universitet, der vurderer ansøgningerne. Igen kritiserede Statsrevisorerne den mangelfulde forvaltning. 

Det kan virke som om visse dele af historien gentager sig i de to styrelser. Eller der er nogle problemer, der ifølge Statsrevisorerne, er tilbagevendende. “Jeg er bange for, at styrelsen har været alt, alt for tæt på erhvervet. Og har taget mere hensyn til erhvervet end til loven”, sagde Næstformand for Statsrevisorerne, Frank Aaen.

Bortforklaringer og beklagelser er der været nok af, men status er den samme. Vi finder kun de pesticider vores politikere synes, at vi skal lede efter. Det sagde manden, der overvåger data om vores grundvand hos GEUS, Claus Kjøller til Danwatch for to år siden: “Vi har ikke fundet pesticiderne før, fordi vi ikke har ledt”.

På en uge, hvor vi tirsdag kunne fejre FN-højtiden Vandets dag, kunne man læse danske vandværkers bøn til politikerne: “Det haster med at få kortlagt og beskyttet de arealer mod forurening, hvor det meste af vores drikkevand dannes”.

Alligevel forsvinder 22 sager fra en liste som Landbrugsstyrelsens sender til Rigsrevisionen, og Miljøstyrelsen kan ikke finde et laboratorium eller stoppe dispensationer for brug af farlige sprøjtegifte. Listen over dispensationer, der gives for at bruge forbudte pesticider i Danmark er ikke længere online, men du kan finde den her.

Vi forfølger historierne om dem, der skulle passe på vores drikkevand, og vi er taknemmelige for ethvert tip, der kan afleveres anonymt i vores “tip os mail”.

Nyheder om kemikalier i andre medier

• Ambitiøs naturpakke udskudt i EU. EU kommissionen var på trapperne med løfter om at halvere brugen af pesticider i EU inden 2023 og reducere tab af biodiversitet, men planen From Farm to Fork er nu udskudt, skriver Euractiv. Ifølge mediet skullet forslaget have været fremlagt inden sommer, men det er nu ikke længere i kalenderen. 
• Pesticidgiganternes lobbyisme afsløret. Ngo’en Corporate Europe Observatory, der holder øje med lobbyister i Bruxelles, udgav i sidste uge en rapport, der afslører pesticidproducenternes taktikker, når de lobbyer i EU Kommissionen og Parlamentet. Senest mod naturpakken, From Farm to Fork, der angiveligt skulle være blevet udskudt på grund af krigen i Ukraine. Det afviser EU-politikere dog.
• Bidræber-pesticider godkendt i USA igen. Sprøjtemidler, der skal beskytte landmændenes afgrøder, dræber insekter, bier og sommerfugle. Eksperter estimerer, at 2 procent af verdens bier dør hvert år på grund af neonicotiniderne, der derfor er forbudt i EU. Sprøjtemidlerne er nu netop godkendt igen af det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur. Det skriver the Guardian.