8. august 2019

Klager over uansvarlig virksomhedsadfærd afvises på stribe

Klagenævn, der skal holde danske virksomheder ansvarlige i forhold til menneskerettigheder, fair behandling af arbejderne og miljøforhold, afviser næsten alle klager. Det viser en aktindsigt Danwatch har fået. Danske og internationale NGO’er kalder klagesystemet utilstrækkeligt

Det danske Mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI) har kun realitetsbehandlet een enkelt sag siden 2016. Det var en sag om Forsvarets brug af nordkoreanske tvangsarbejdere under byggeriet af inspektionsskibet Lauge Koch på skibsværftet Christ i Polen. Her indvier Forsvaret det nye fartøj

Når en dansk tekstilfabrik bruger børnearbejde i Bangladesh, eller den danske stat investerer i miljøskadelig minedrift i Armenien, er det mere end vanskeligt at stille dem til ansvar.

Den eneste mulighed herhjemme er at klage til den såkaldte Mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd, MKI. Men her bliver stort set alle klager afvist.

Det viser en aktindsigt, som Danwatch har fået

fakta

Hvilke sager behandler MKI?

Læs mere
  • Det danske klagenævn har primært til opgave at mægle mellem klager og virksomhed.
  • Det har nævnet f.eks. gjort i en sag, rejst af NGO’en Mellemfolkeligt Samvirke der anklagede mejerigiganten Arla for at skade lokale bønders mulighed for at overleve i Nigeria ved at importere mælkepulver til deres fabrik fra Europa i stedet for at købe lokalt.
  • Men MKI kan også vurdere, om virksomheder eller statslige myndigheder overtræder OECDs retningslinjer for multinationale selskaber.
  • Det har nævnet f.eks. gjort i forbindelse med Forsvarets brug af nordkoreanske tvangsarbejdere i forbindelse med skibsbyggeri i Polen og MKI har også udtalt sig om, hvorvidt virksomheder må inddrage medarbejdernes pas.
  • Størstedelen af MKIs sagsbehandling er imidlertid undtaget offentlighed. Kun i sager, hvor mæglingen ikke lykkes, kan offentligheden få en vis indsigt.
  • Læs mere på MKI’s hjemmeside

Een enkelt sag

Siden 2016 har det danske klagenævn kun realitetsbehandlet en enkelt sag ud af ialt 18 klager. Og det var en sag, som MKI selv havde taget initiativ til efter omfattende presseomtale. 15 af de resterende 17 klager blev afvist, enten umiddelbart eller efter en indledende undersøgelse. Og i de sidste to tilfælde fandt parterne selv en løsning.

MKI er oprettet, fordi Danmark er medlem af den økonomiske samarbejdsorganisation OECD. Medlemskabet forpligter alle danske virksomheder, investeringsselskaber og offentlige institutioner til at overholde OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber.

Virksomhederne skal bl.a. sikre sig, at deres aktiviteter ikke fører til krænkelser af menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder eller skader miljøet i de lande, de driver  forretninger i.

Hvis en dansk virksomhed eller offentlig instans ikke overholder retningslinjerne, kan man klage til MKI, der vurderer, om klagen er berettiget og mægler i sagen.

FAKTA

Hvor mange klager behandler MKI?

Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd har kun færdigbehandlet een enkelt sag siden 2016. Sagen var rejst af nævnet selv. De fleste andre sager er enten blev afvist eller løst af parterne selv

Utilstrækkeligt system

Både danske og internationale NGO’er kritiserer systemet for at være ineffektivt og ude af stand til at holde virksomheder, investeringsselskaber og offentlige institutioner  ansvarlige for den måde de driver forretning på i udlandet.

“Det lave antal sager er bekymrende. Det kunne blandt andet tyde på, at systemet ikke i tilstrækkelig grad beskytter ofrene“, siger Sanne Borges, seniorrådgiver for menneskerettigheder og erhverv i Amnestys danske afdeling.

Kritikken bakkes op af ulandsorganisationen Oxfam IBIS.

“MKI-systemet er ufuldstændigt i forhold til de krænkelser, vi ser”, siger Marie Busck,  seniorrådgiver hos Oxfam IBIS.

Formanden for MKI, juraprofessor Linda Nielsen fra Københavns Universitet, erkender, at det ikke er noget stort antal sager, nævnet behandler.

“Med de ressourcer vi har, synes jeg, vi  gør en god indsats, men jeg er da enig i, at det ikke er noget stort antal sager, vi har”,  siger hun til Danwatch.

FAKTA

Danmark på en 9. plads

1 Siden OECD forpligtede sine 36 medlemslande til at oprette klage- og mæglingsnævn i 2001, har systemet ifølge OECDs årsrapport for 2018 modtaget i alt 425 klager. 

2 De fleste klager er ifølge OECD’s database indgivet i Storbritannien, USA og Holland. Danmark ligger med i alt 18 indgivne klager på en niendeplads.

3 32 procent af klagerne vedrørte forhold i fremstillingsindustrien
18 % af klagerne vedrørte forhold i mineindustrien.

Generelt problem

Det er imidlertid ikke kun det danske klagenævn, som fungerer på et meget lavt niveau.

Det samme er tilfældet for klagenævnene i OECD’s øvrige medlemslande, viser en undersøgelse, foretaget af organisationen OECD Watch. 

“Klagesystemet er alt andet end effektivt. Nævnene behandler generelt meget få sager, og vores undersøgelse viser, at det er ekstremt svært at få medhold eller oprejsning”, siger senioranalytiker Joseph Wilde-Ran fra OECD Watch, der er et netværk bestående af 130 civilsamfundsorganisationer i mere end 50 lande.

Joseph Wilde-Ran mener, at hele klagesystemet trænger til revision. 

Ifølge OECD’s seneste årsrapport modtog organisationens i alt 48 klage- og mæglingsnævn  tilsammen 34 sager i 2018.

Det er altså mindre end een sag i gennemsnit per nævn. 

Af de 34 sager blev 20 umiddelbart afvist. 11 blev genstand for mægling og de sidste tre blev enten trukket ,eller der blev indgået et forlig mellem parterne selv. 

Kun i tre tilfælde fik klagerne helt eller delvist medhold, fremgår det af OECD’s årsrapport. En resultat som bekræftes af Joseph Wilde-Ran fra OECD Watch. 

Hvordan virker OECD’s klagesystem

  • I 2018 afsluttede OECD’s 48 mæglings og klagenævn tilsammen 34 klager.
  • Det er under en klage i gennemsnit pr medlemsland.
  • Af de 34 klager blev 20 umiddelbart afvist.
  • 13 klager blev genstand for mægling.
  • I 3 af de 13 sager blev der opnået forlig og klager fik helt eller delvist medhold.
  • Det svarer til omkring otte procent af de modtagne klager.
Kilder:  OECD’s årsrapport 2018 og OECD Watch Briefing Paper, juni 2019

Ukendt og besværligt

Når klagesystemet behandler så få sager, har det ifølge de danske NGO’er flere forklaringer. 

Dels er kendskabet til klagesystemet meget lille, både hos enkeltpersoner og organisationer.

Og dels er det meget besværligt at rejse sager hos nævnet.

“Det er ekstremt ressourcekrævende at rejse sager ved MKI”, siger policy-chef Lars Koch fra Mellemfolkeligt Samvirke, der bl.a. har rejst en sag mod mejerigiganten Arla.

Man skal regne med at bruge en halv medarbejder i flere måneder, fordi klagen først skal dokumenteres meget grundigt for at få MKI til at tage den, fortæller han.

Og derefter forventes det, at man indgår i en længerevarende mæglingsproces sammen med nævnet og den anklagede part.

Både Sanne Borges fra Amnesty og Maria Busck fra Oxfam IBIS bekræfter, at manglende kendskab til MKI og det store ressourceforbrug er nogle af forklaringerne på de få sager.

“Det er i hvert fald ikke fordi, der ikke er sager nok, som klagenævnene kunne tage sig af”, siger Marie Busck.

Tavshedspligt og misforståelser

Det seneste år har Danwatch bl.a. afsløret, at danske supermarkeder importerer frugt fuld af det skadelige sprøjtemiddel chlorpyrifos, at Mærsk lader underbetalte havnearbejdere losse og laste skibe under farlige forhold i Kenya og at danske tøjfirmaer som Bestseller og Samsøe & Samsøe får produceret læder på giftige garverier i Indien. 

Disse sager kunne i princippet være indbragt for MKI, men det er ikke sket.

MKI’s formand Linda Nielsen mener, at manglen på sager bl.a. skyldes, at mange NGO’er tøver med at klage over konkrete virksomheder og myndigheder, fordi man foretrækker at kunne gå til pressen. Men det er ikke muligt, så længe sagen er under behandling i MKI.

“NGO’erne vil gerne bruge pressen til at få deres sager frem, så jeg tror, at princippet med ikke at gå til pressen så længe sagen behandles, lægger en dæmper på antallet af sager” siger hun.

Linda Nielsen medgiver også, at der stadig er mange, der aldrig har hørt om MKI.

Hvad er OECD?

  • OECD er en økonomisk samarbejdsorganisation, som består af 36 medlemslande, heriblandt Danmark.
  • Organisationen blev oprettet i 1961 med det formål at fremme økonomisk vækst og verdenshandel. 
  • OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder er vejledende, ikke juridisk bindende.  
  • Som medlem af OECD er Danmark forpligtet til at have en Mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd

Tandløse afgørelser

En ting er det manglende kendskab og besværligheden ved at bruge klagenævnet. Noget andet er, om det overhovedet har nogen effekt, når en virksomhed  bliver kritiseret. 

Ifølge de danske NGO’er og OECD Watch er et af af hovedproblemerne med MKI og de 35 søster-instanser i resten af OECD også, at de ikke har nogen sanktionsmuligheder. 

Deres afgørelser er udelukkende vejledende og det er derfor helt op til den enkelte virksomhed, investeringsselskab eller offentlige institution, om de vil følge de anvisninger, der kommer fra nævnet.

“I praksis er klagenævnene tandløse”, siger Joseph Wilde-Ran fra OECD Watch.

“Der er mange eksempler på, at virksomhederne ignorerer de udtalelser, som nævnene kommer med. Og så sker der bare ikke mere”.  

Sanne Borges fra Amnesty bekræfter, at manglen på sanktionsmuligheder er med til at undergrave tilliden til MKI-systemet. 

“Der er en vis skepsis over, hvorvidt det nytter at rejse en sag i MKI-systemet. Det er relativt sjældent, at afgørelserne går klagers vej” siger hun. “Og så er manglen på sanktionsmuligheder også et problem”.

Og det er policychef Lars Koch fra Mellemfolkeligt Samvirke enig i.

“MKI er sådan set et fint instrument at have, men det er jo hele tiden et spørgsmål, om det er indsatsen og ressourcerne værd at rejse en sag i det regi” siger han.

Hvad er due diligence?

  • Due diligence er et engelsk udtryk, som kan oversættes med “rettidig omhu” eller “nødvendig omhu” 
  • Begrebet dækker virksomhedernes indsats for at identificere, forebygge og afbøde faktiske og potentielle skadevirkninger af deres forretningsaktiviteter. 
  • Både OECD’s og FN’s retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd forpligter virksomhederne til at udvise “due diligence” i forbindelse med deres aktiviteter.
  • Enkelte lande har lovgivning, der forpligter virksomhederne juridisk, heriblandt Frankrig. Flere andre lande er på vej med lovgivning på området

Lovgivning er vejen frem

Sanne Borges mener også, at det giver god mening at opretholde MKI, selvom systemet ikke er effektivt nok.

“Det er en god instans, når det handler om at bidrage til at få virksomhederne til at forholde sig til deres ansvar for menneskerettighederne. Og der er også sager, hvor der er mulighed for at finde frem til fælles løsninger i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer og her giver det god mening at mægle”, siger hun.

Sanne Borges understreger imidlertid, at klagesystemet ikke kan stå alene, når det handler om at få virksomhederne til at tage ansvar.

Der er også brug for lovgivning, mener hun. 

“ Det skal gøres lovpligtigt for virksomheder at udøve nødvendig omhu på menneskerettigheds- og miljøområdet, og der skal være en juridisk mulighed for at ofrene kan få oprejsning og kompensation ved domstolene i alvorlige sager”, siger Sanne Borges.

Både MS og Oxfam IBIS er enige i behovet for en dansk lov om virksomhedsansvar. 

“Det siger sig selv, at det ikke er nok at have en mæglingsinstitution som MKI,” siger Marie  Busck fra Oxfam IBIS.

Formand Linda Nielsen fra MKI er bekendt med kritikken, men understreger, at den måde MKI´s opgaver er skruet sammen på, lægger vægt på mægling og eventuelt udtalelser, men at der ikke er mulighed for, at MKI kan sanktionere virksomheder.

“Så ville der jo være tale om en domstol, og det ville kræve helt andre dokumentationskrav, bevis, retsgaranti osv. Det ville være et helt andet setup,” siger hun.

FAKTA

Hvad siger OECD’s retningslinjer?

OECD’s retningslinjer om multinationale selskabers ansvar skal sikre, at virksomhederne overholder national lovgivning og driver forretning på måder, som ikke skader de samfund, de opererer i. Retningslinjerne gælder for alle enheder i en virksomhed, inklusive datterselskaber, leverandører og underleverandører. 

Det siger OECD om:

1.

Menneskerettigheder

Virksomheder skal respektere menneskerettigheder med politikker og i praksis. De skal udvise nødvendig omhu for at vurdere og adressere aktuelle og potentielle  menneskerettighedskrænkelser samt give mulighed for genoprejsning til krænkede.

2.

Arbejdstager-rettigheder

Virksomhederne bør opfylde grundlæggende standarder for arbejdstagerrettigheder og sikre anstændige arbejdsvilkår og lønninger, der opfylder de basale behov for arbejdstagere og deres familier.

3.

Miljø

Virksomhederne bør identificere, forebygge og afbøde skadelige virkninger for miljøet og den offentlige sundhed og sikkerhed. 

4.

Korruption

Virksomhederne bør ikke tilbyde eller acceptere bestikkelse. De bør have passende etik og interne kontroller på plads for at forebygge og afsløre bestikkelse.

5.

Forbrugerhensyn

Virksomhederne skal være fair og rimelig i deres markedsføring og reklamer; sikre kvaliteten og pålideligheden af deres varer og tjenesteydelser; og give præcise, kontrollerbare og klare oplysninger, så forbrugerne kan træffe et informeret valg.

6.

Viden og teknologi

Virksomhederne bør bidrage til udviklingen af lokal og national innovations-kapacitet ved bl.a. at overføre ny teknologi, tilbyde brug af intellektuelle ejendomsrettigheder og ansætte lokalt personale.

7.

Konkurrence

Virksomhederne skal overholde konkurrencereglerne og afstå fra at engagere sig i konkurrencebegrænsende adfærd.

8.

Skat

Virksomhederne bør bidrage til de offentlige budgetter i værtslandene ved betale skat samt overholde skattelovgivningene bogstav og ånd. De bør undgå at flytte deres overskud eller tab for at reducere skattebetalingen.

Author

cross